2Ø

Let, enkelt og gennemskueligt

Det skal være lige så let at få hjælp til ørene som det er til øjnene.

Det mener de hos 2Ø, der som de første i Danmark har optik og audiologi under samme tag. De har både optikere og audiologer ansat i alle deres forretninger.

2Ø er et forretningskoncept, der gør det lige så nemt at få et høreapparat som det er at få nye briller. Med stort fokus på oplevelsen, gør 2Ø det til en fornøjelse at teste syn såvel som hørelsen og gå fra deres forretninger med styrkede sanser.

2Ø der netop er startet som samarbejdspartner i Forbrugsforeningen har på det første år åbnet hele tre forretninger i henholdsvis Valby, Roskilde og Holbæk. Målet er at rulle til det unikke koncept ud i hele landet.

Det skal være som at komme hjem

I forretningerne oplever man et gulvbelyst lokale der fyldes af rolig jazzmusik og en let hvislen af bobler, der skænkes i højstilkede glas, eller duften af en god kop kaffe – i en rigtig kop. Det lugter ikke ligefrem af den klassiske optikerforretning og slet ikke af en høreklinik, og det er præcis, hvad 2Ø vil opnå med deres brille- og høreapparatsforretninger. ”Hos 2Ø skal det være som at komme hjem. Vores gæster bliver lidt længere og de fleste bliver heldigvis til kunder” fortæller de hos 2Ø.

Hos 2Ø satses der hårdt på at have de kendte brands fra de store modehuse Tom Ford, Chloé og Gucci på hylderne, men også de mindre, men bestemt unikke brands, fra ikke så kendte danske og europæiske leverandører.

På øresiden har vi personligt tilpasse ørepropper og høreapparater fra alle de store producenter som f.eks. Oticon, Phonak og Widex. 2Ø ejes ikke som de fleste øvrige høreapparatsbutikker af en producent, så her tilbydes en gratis og uvildig vejledning.

"Selv om vi har lavet en utrolig lækker forretning med det nyeste udstyr er vi ikke dyrere end de øvrige optikere, og faktisk har vi Danmarks billigste priser på høreapparater fra Oticon, Phonak og Widex. Og det understreger vi med vores prisgaranti", fortæller stifter af 2Ø, Rasmus Bertelsen Planck, der selv har 30 års erfaring fra optikerbranchen.

Og han fortsætter: "Med alt vi laver har vi gjort det Let, Enkelt og Gennemskueligt. Ingen skal være utilfredse. Det opnår vi hver dag ved at være oprigtigt interesserede i vores kunder. Alle kan sælge gode briller og høreapparater, men kun få leverer en serviceoplevelse som vi gør. Vi gør os faktisk meget umage hver dag. Vi ved godt at det ikke kan betale sig at have en utilfreds kunde."

Høreapparatet skal aftabuiseres

Efter 30 år i optikerbranchen har folkene bag 2Ø sat sig for at aftabuisere høreapparatet med det nye koncept 2Ø, på samme måde, som de mener, at briller blev det for år tilbage.

De fortæller, at det Indtil nu er lykkedes med at aftabuisere behovet for briller, men at det er stadig enormt tabubelagt, at vores hørelse også helt naturligt ændrer sig med alderen. Da ide-personerne bag 2Ø startede i faget var optikerne iført hvide kitler i et enormt klinisk miljø og havde autoritet som overlæger. Men så kom designerbrillerne, og tågen lettede fra optikerforretningerne. I stedet blev det til en fashionbutik, og det er kun godt, for det har gjort det lettere at få folk til at tage sig af deres øjne. Og nu bør det være ørenes tur.

Høreapparater har gennemgået en ekstremt stor udvikling de seneste fem til ti år. De er gået fra at være store snegle, der sad både indeni og udenpå øret til i dag at være helt ned til størrelsen af en peanut. 2Ø vil gøre det lige så let at få hjælp til hørelsen som til synet.

 

Bliv medlem

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem